På vores ferie i år til København var vi jyder svært imponeret af at togene gik hver 5. minut. Nåede vi ikke det første, så skulle vi ikke vente mange minutter på at komme med det næste.
I vores landsdel skal man være meget heldig, hvis man kan komme med det offentlige en gang i timen. Under Vildbjerg cup kørte busserne imellem byerne med indlogerede hver 20. minut. Det synes vi var fornemt. Dog blev jeg fortalt, at en havde overhørt et par sjællænder stå og brokke sig lidt over, at det godt nok var ringe, at der kun kørte bus 3 gange i timen…….
Tid. Vi har alle den samme tid at bruge af. Hvad vi hver især bruger den til er helt op til den enkelte. Men fælles for os alle er at vi ikke ved hvor meget tid vi har tilbage på denne jord. Vores tid her er dyrebar.
Jeg kan godt blive lidt ked af det, når jeg hører nogen sige, at de bare skal have tiden til at gå. At de skal finde noget tidsfordriv. Vi kender alle til situationer, hvor tiden kan gå enorm langsom, og modsat også situationer, hvor tiden bare flyver afsted. Tiden er her og nu og måske vi engang imellem skal stoppe op og huske os selv på, hvad det er, vi gerne vil bruge vores tid på. Og hvis vi hører nogle sige, at de bare skal have deres tid til at gå - så kan det være vi skal være dem behjælpelige med at udfylde deres tid, så den bliver betydningsfuld.
”Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid til at dø. En tid til at plante, en tid til at rydde. En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede. En tid til at rive ned, en tid til at bygge op. En tid til at græde, en tid til at le. En tid til at holde klage, en tid til at danse. En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten. En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne. En tid til at opsøge, en tid til at miste. En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort. En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen. En tid til at tie, en tid til at tale. En tid til at elske, en tid til at hade. En tid til krig, en tid til fred”. Prædikerens bog 3. 1-8