Udgivet ons d. 14. nov 2018, kl. 08:00

”Pas nu på skat.”

Afhængig af trykket i overskriften, så kunne denne klumme handle om 2 ting: De mange milliarder kroner, der er ”forsvindlet” fra vores fælles skattevæsen, (tro mig, det bliver årets ord 2018) eller om mange forældres afskedshilsen til deres kære små, når de begiver sig ud i den store verden på egen hånd. Faktisk handler den netop om begge dele, nemlig vores daglige valg og prioriteringer omkring danske kroner og indbyrdes relationer.

Set i lyset af mange overskrifter lige nu, ser det i hvert fald ud til, at forsvundne, forvaskede og formøblede penge spiller en gigantisk rolle for vores omgang med hinanden og for tilliden til såvel enkeltpersoner som til offentlige myndigheder. Det er sådan set logisk og rimeligt nok, og man kunne sagtens opfordre skat til at passe lidt ekstra på vores fælles værdier, men min bekymring går på, om al fokus på milliarder og millioner fjerner fokus fra de langt mere værdifulde relationer. Om vi i vores samfund, vores familie, vores tid og prioriteringer glemmer det enkelte menneskes værdi og den helt grundlæggende kristne tanke, at Gud har sat os i denne verden for de andres skyld; en ide om at tjene for og ikke på hinanden, en fælles ansættelse som tjenestemand/kvinde. Vi synger ganske vist, ”at vi har fat i et stykke, af vort medmen´skes lykke”, men fokus lyder i mange nutidige sammenhænge mere som om ”at vi gerne os pynter, med vort med´menskes mønter”.

Hvis man derfor skulle komme i tvivl om, hvor det sande guld gemmer sig, hvor det virkeligt værdifulde og dermed vores primære fokus skulle ligge, så kør til nærmeste lufthavn og stil dig i ankomsthallen. Betragt ansigtsudtrykket hos de mennesker, der står og venter, forventningen, ængstelsen, og håbet der lyser forsigtigt ud af øjnene. Og sug så til dig det eksploderende lys, de strålende smil og de livgivende glædestårer fra de selvsamme øjne, når deres kære træder ind gennem ankomstdøren. Få minutter et sådant sted er nok til at få sine prioriteringer på plads, for selvom det er rart at modtage sin lønseddel omkring den første, så er det intet sammenlignet med den glædesdans, der udføres i ankomsthaller verden over, når ens kære vender hjem.  

Er der for langt til lufthavnen, så se SAS´ seneste reklame på nettet ”The Arrivals”. Effekten er den samme. Måske man lige først skulle læse Lukasevangeliets lignelse om en søns hjemkomst til sin glædesdansende far. Så får bibelverset: ”Vi elsker, fordi han elskede os først” nemlig dybde og mening, som de skatte omkring os, vi virkelig skal passe på.

 

Carsten Vestergård

 

 

Kategorier Kirkenyt