Udgivet ons d. 21. nov 2018, kl. 08:00

Hvile

Når man bærer på noget tungt, så slider det på os. Hvis man bærer sække eller træstolper hele dagen, er man træt om aftenen. Og hvis man er i sorg eller har bekymringer for tiden, kan det være svært at finde hvile.

 

Jesus skærer igennem det hele og siger: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.”

 

Den hvile, Jesus taler om, er ikke en roligt og harmonisk hverdag, hvor alt er i den perfekte balance. I stedet handler det om en hvile midt i det liv, vi lever. Jesus kalder det ”hvile for jeres sjæle”.

 

En orkan har et øje: Midten, hvor det ikke blæser, men er helt stille. Uden om orkanens øje raser vinden og pisker bølgerne op og vælter måske træer og huse.

 

Uanset hvordan vores liv er, så tilbyder Jesus os en hvile midt i det hele. En hvile, som holder – og varer ved – uanset hvad der sker i vores liv. Når stormen raser i vores liv, så kan vi have en hvile hos Gud, som bærer igennem.

 

Det er ikke let at finde den hvile. Det kræver, at vi lader Gud være Herre i vores liv.

 

Og det er lige præcis, hvad vi sammen gør ved en gudstjeneste: Giver Gud den ære, som tilkommer Ham. Og på søndag skal vi derudover høre, hvad hvilen hos Gud betyder.

 

Kom og hør mere på søndag. Uanset om dit liv er som en stille brise, en frisk efterårsblæst eller en heftig orkan.

 

Vi ses.

Venlig hilsen

René V. Jensen, sognepræst

Kategorier Kirkenyt