Udgivet af Britta Carlsen, ons d. 17. jun 2020, kl. 00:00

Kirkeklumme af Anette Søe

Nu har jeg fået plantet mine sommerblomster ud, som jeg har plejet og passet de sidste måneder, fra det bare var et frø, og det glæder og undrer mig hvert år, hvordan sådan et lille frø efter en uges tid bliver til en plante og udvikler sig videre til en blomst. En blomst som er til for at glæde bierne og mig. Når det bliver efterår, visner de igen, og næste forår er det et nyt frø, der skal plantes.

Men det er jo ikke kun de frø, som vi selv lægger i jorden, der vælter op. I vores have er der også fyldt med mælkebøtter og tusindfryd, og det er med lidt ambivalente følelser, jeg bekæmper mælkebøtterne, for jeg synes, at de på sin vis er smukke og giver kulør på den grønne græsplæne, men vi har jo bestemt, at mælkebøtten er en ukrudtsplante, så jeg må jo nok i gang med mælkebøttejernet igen.

Selvom vi som mennesker gerne vil kunne kontrollere og bestemme, hvad der må gro i vores have, så har vi alligevel ikke altid den kontrol over naturen, som vi kunne ønske os, og hvor er det befriende, at alting ikke ligger i vores hænder, og at vi må erkende, at der er noget, der er større end os selv. Denne erkendelse har vi i særdeleshed oplevet i en tid med en covid-epidemi, som vi har forsøgt at kontrollere, men som har haft sit eget liv. Selvom det er forfærdeligt, at folk bliver syge og endda dør af en ukontrollabel sygdom, som har spredt sig til hele verden, kan jeg alligevel finde noget positivt i at tænke på, at vi ikke kan alt, og at livet går videre, selvom vi prøver at sætte det i stå. Vi har ikke kontrollen – den må vi lade Gud om at have. Med det vil jeg ønske jer en god sommer. 

Kategorier Kirkenyt