Udgivet ons d. 6. jan 2021, kl. 00:00

Nye hverdage

Af Kirke- og kulturmedarbejder Britta Vig Carlsen

”Jeg holder af hverdagen” siger Dan Turèll i et af sine kendte digte…

Jeg ville have skrevet et indlæg om det nye års 254 kommende hverdage! Men nye restriktioner har sat en stopper for hverdagene lidt endnu. Siden marts har der faktisk været virkelig mangel på dem! -Hverdagene!

Først var det sjovt og endda lidt rart at skulle sætte tempoet ned, blive hjemme og hele landet lukkede ned – spændende og anderledes at finde ud af nye måder at arbejde på…. Men nu er det slidsomt og trist.

Jeg er træt af aflysninger og alt for korte deadlines. Den 24. december aflyste jeg 23 julegudstjenester i Timring, Tiphede, Nøvling og Vildbjerg kirker! Træls opgave, der gav julehumøret startvanskeligheder!!

Men jul blev det og nytår med vaccine og håb om bedre tider….

Men åbenbart ikke helt endnu!

Jeg har været kirke-og kulturmedarbejder i pastoratet i næsten et år nu, og jeg har endnu ikke oplevet hverdage! For dengang, der var hverdage, var jeg så ny, at dagene endnu ikke føltes hverdagsagtige!

Jeg længes efter forudsigelige dage, kendte dagsordner og trummerum!

Underligt at det kan blive sådan! Men som med så meget andet, var det først, da jeg mistede det, jeg opdagede, hvad en hverdag giver af tryghed og pause fra, at det er mit eget ansvar, hvad jeg fylder i dagene, og at jeg selv skal opfinde, finde på og arrangere… Det er de dage vi normalt kalder ferie!! Og som jo netop er givet os som en pause fra hverdagens trivielle forudsigelighed og skematiske opbygning.

Når hverdagene bliver dage med uforudsigelighed, hvad skal feriedagene så fyldes af? Ja så må feriedagene skulle indeholde en vis rytme af forudsigelighed og et genkendeligt program, for at blive en pause fra de usikre, uforudsigelige hverdage…

Pyh det er snart ikke til at finde ud af…

Hvordan mon disciplene havde det, da de vandrede med Jesus?

Når man læser evangelierne, lyder det ikke som om, der var en forudsigelig hverdag, når man valgte at vandre med ham. Altid på farten. Hvor kunne de overnatte? Hvordan skaffede de penge til mad? Måske havde Jesus en plan, men det var sikkert sjældent den mest oplagte set med disciplenes øjne… Det virker ikke som om Jesus bekymrede sig. ”Hvem kan ved at bekymre sig, ligge en alen til sin livsvej?” Han var fokuseret på det næste menneske, han mødte.

Måske er det muligheden lige nu at øve sig på det?! Ikke at være bekymret, selvom den mest tænkelige vej er spærret. Ikke at have en fyldt kalender og en forudsigelig hverdag. Men hver dag at møde et menneske og have god tid til mødet, også selvom det måske bare er et telefonmøde!

Dagen er tiltaget med 15 minutter…. Der er lys forude…

Held og lykke med den nye hverdag!


Kategorier Kirkenyt